• Beslutningen træffes, vi bygger med Preben Jørgensen

    Vi er nu ved at være så langt i projektet, at vi skal til at vælge hvem der skal bygge huset, og kampen har indtil nu stået imellem huscompagniet og Preben Jørgensen huse, dog med en lille fordel med Preben Jørgensen Huse, siden det har været deres plantegning vi har taget udgangspunkt i.

    Vi havde Torsdag d. 1. Oktober 2015 et møde med Søren Daugaard fra Preben Jørgensen huse, for at forklare de endelige ønsker vi havde, med udgangspunkt i grunden, derudover var agendaen til mødet at vi skulle have et overblik over jord forholdene på grunden via den jordbundsundersøgelse som vi netop har fået resultaterne tilbage fra.

    På mødet fik vi ret simpelt sagt til Søren at vi var ret vilde med plantegningen på et hus de på et tidspunkt havde åbent hus for i Odense, som var bygget på 155T og som bla. havde loft til kip i køkken/alrum samt et stort glasparti i vinklen.

    Jer som har læst med på bloggen kan nok genkende plantegningen herunder.

    155T fra udstillingshus, Odense

    Vi må nok erkende at vi ganske enkelt var blevet så vild med den plantegning, at der ikke var meget andet at gøre end at gå videre med den, så her er i grove træk de ændringer vi har til grunden.

    De ændringer vi har til huset er følgende:
    – Huset spejlvendes for at passe bedst muligt på grunden
    – Der laves 3 i stedet for 2 skabe på muren over mod værelse 2 (giver mere skabsplads i køkkenet, vi ønsker ikke overskabe)
    – Døren ud mod den overdækkede terasse fjernes (giver mere plads, på det forholdsvis lille område)
    – i bryggers skiftes vinduet ud til et gulv-til-loft vindue (i tilfælde af vi en dag skulle ønske at lukke carporten)
    – huset laves med saddeltag med udhæng i stedet for afvalmet (muret gavle, udhænget skal med da vi har hørt om frostproblemer på huse uden)

    Sidst på mødet var den lille detalje, at vores økonomi naturligvis er begrænset, og vi har et ret stort ønske om ikke at komme over 2.600.000,- i alt for huset, incl. grund, låneomkostninger, advokat, tinglysning. Da vi har givet 700.000,- for grunden, efterlader det en max pris på huset på 1.800.000,-

    Allerede fredag eftermiddag havde vi et tilbud fra Søren som indeholdt alle vores ønsker samt lå indenfor budget, dog på forudsætning af at vi kunne få dispensation til at sætte beton tagsten på i stedet for teglsten som der ellers står i lokalplanen, en hurtig samtale med Skanderborg Kommune, gav umiddelbart et positivt svar på den forespørgsel, dog naturligvis uden de i telefonen kunne love noget. Medarbejderen derinde kunne dog se at der var andre der havde søgt efter samme dispensation.

    jeg går ikke mere i detaljer med økonomi lige nu, da vi nok skal komme med mange flere detaljer når vi har de endelige priser klar.

    Vi har i går, lørdag skrevet at vi ønsker at gå videre med Preben Jørgensen Huse, så nu venter vi egentlig bare på svar på hvad det videre forløb bliver.


    Preben Jørgensen - Logo

    Vi gør hvad vi kan for at beskrive hvad der sker bedst muligt, men sidder du tilbage med et spørgsmål er du velkommen til at spørge i kommentar delen under hver blog post eller skrive til os via kontakt os formen, så vil vi gøre vores bedste for at svare tilbage.

Skriv et svar