Vi fik lidt uventet besøg i dag, i forbindelse med levering af tagsten hos vores kommende nabo, valgte IBF at køre indover vores grund, for på den måde at kunne nå taget af huset.

Planen var skam også god nok, desværre bemærkede chaufføren ikke at vores skelpæl var et sted under hans dæk, så den er pt. begravet under en bunke jord og sand.

Har så hørt lidt rygter om at han også kørte fast, så der er ikke så meget at sige til at han havde rigeligt at tænke på den dag :)

Men enden på historien blev, at vi kontaktede Preben Jørgensen Huse, som kontakte IBF, som har ringet til mig og fortalt at de har bestilt en landmåler til at sætte en ny skelpæl for os. Lækkert med hurtig respons fra deres side.

20160814_162052