Hej Alle

Nu er det jo ved at være noget tid siden vi har bygget, og næsten lige så længe siden at vi har opdateret bloggen.

Vi må nok erkende, at stille og roligt som vi har boet i huset har hverdagen indhentet os, og interessen for at fortælle om huset og de ting vi laver ved det er faldet – muligvis hjulpet på vej af at vi siden vi flyttede ind har fået 2 børn :)

Siden vi er flyttet ind har vi ikke haft noget behov for at ændre noget invendigt, vi er rigtig glade for huset, og det lever fint op til vores behov. Udvendigt er dog en anden historie, hvor vi har opgraderet og lavet om en del gange. Der ligger billeder af nogle af de ændringer i "huset i billeder" her på siden.

Af de større ting vi har ændret er bla, støttemur ud mod vejen samt skur og højbede.

Husets facade i dag kan ses herunder, fra en dejlig lun sommerdag.

Derudover har vi som nævnt været igang med et større projekt med et skur, da vi måtte erkende at det lille skur i carporten ikke kunne håndtere cykler, barnevogn, legetøj mm.

Skuret er i samme omgang bygget i kombination med en carport til traileren ved siden af. (på billedet var den midlertidig i brug til møbelopbevaring), det var dog kun lige den uge hvor jeg tog billedet ;-)

Derudover har vi lavet en støttemur, for at få en mere reel grund end vi havde, så vi fik hjælp af en anlægsgartner til at støbe bunden og lave “buen” som vores grund har, og har så selv bygget resten op.

Men alt i alt, er det status som det er i dag.

jeg ved ikke om der kommer flere opdateringer på bloggen, men den får lov til at ligge her, så processen forhåbentligt kan hjælpe andre som overvejer at bygge.