Vi lavede tilbage i oktober en aftale med Preben Jørgensen Huse om at målet var at indgå en aftale med dem inden starten af november.
Jeg vil her prøve at beskrive hvad vi alt gik igennem, og hvad vi har lært af den seneste måned, får den har til tider været lettere hektisk op til underskriften.
Lad mig starte med at sige at vi har været heldige, og uheldige at have så mange ekstra personer ind over vores kontrakt, for alle har en mening til hvad der skal indgå i den, og hvad der ikke skal. vi har derfor stået i en situation hvor vi havde følgende parter som skulle blive enige.
1) Os selv
2) Banken
3) Advokaten
4) Byggetilsynet
5) Preben Jørgensen Huse
Grundet så mange mennesker var ind over, endte vi med at have en konstellation hvor Advokaten havde kontakten til Preben Jørgensen Huse, og vi havde så selv kontakten til banken og Byggetilsynet og naturligvis advokaten. Dette gjorde at der var ret mange led med inde over og mange holdninger at overveje.
I hele den her oplevelse var banken den mest fredelige, de havde nogle holdninger om hvordan de mente det skulle fungere, og som de fortalte os på et møde, men derefter havde de nok at gøre med at få vores lån til grunden klar.
Advokaten havde en hel del punkter til Preben Jørgensen Huse, hvoraf de to parter var uenige om en række af dem, men da de to parter kendte hinanden fra tidligere, vidste vi på forhånd hvad Preben Jørgensen Huse sandsynligvis ville gå med til, og hvad de ikke ville.
Byggetilsynet havde ligesom advokaten ret mange punkter, hvoraf en del var dubletter i forhold til hvad advokaten allerede havde nævnt, men en række var også nogle meget relevante punkter at få med.
Vi har i forbindelse med advokat jagten talt med en del advokater, og fælles for dem alle er, at de er enige om at Preben Jørgensen Huse, ikke er særlig gode til at lave kontrakter, men på samme tid siger de samstemmende at de til gengæld kan finde ud af at bygge huse, og at det de leverer er i en fornuftig kvalitet. Men derfor vil vores anbefaling altid være at få en advokat med ind over, det bør man naturligvis altid have, men specielt når det er Preben Jørgensen Huse man taler med, netop fordi deres kontrakter ikke er videre fantastiske.
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.