Vores byggeprojekt

Kategori: Økonomi

Endelig finansiering

Der er jo den lidt kedelige del, i forhold til finansiering, som jo i bund og grund hører med til at bygge hus.

Hvad der er det rigtige for de enkelte mennesker, og deres økonomi vil jeg ikke begynde at gætte om, jeg kan fortælle om vores overvejelser, og begrundelser. Og så kan i tage hvad i kan bruge og smide resten væk :) Der er helt sikkert nogen som får meget mere ud af at lave det på en anden måde.

Nordea-Masterbrand-Logo-RGB
Men for at komme til emnet. Vi har i dag været på besøg hos Helle vores byggerådgiver ved Nordea, for at få aftalt de sidste detaljer inden vi overtager huset, og få skrevet de sidste papirer under. Det er efterhånden noget tid siden vi fandt ud af hvordan lånet skulle skrues sammen, så det i dag var nærmest blot en formalitet.

Men den konstellation vi i bund og grund har valgt er følgende.

Vi har delt lånet op som standard, som er 80/20 til realkredit/bank.

De 80% er lavet som et fastforrentet lån, med afdrag over 30 år.
20% lånet er lavet som en kassekredit, med- sikkerhed i huset. Denne fungerer som budget konto, og giver os den fleksibilitet som vi har været vant til og gerne vil fortsætte med.

Og hvorfor har vi så valgt som vi har gjort? Kassekreditten er vel den som kræver mest forklaring. For måden den fungerer på, er i bund og grund at den er lavet som et banklån over 30 år. Der står så 2 konti i vores oversigt, en med restgælden, som koster os de % rente vi nu har fået. Derudover er der en plus konto, den giver os samme % i rente for det som står på denne, som vi bliver trukket på den anden.

Det giver os den fordel, at vi kan benytte plus kontoen til at sætte løn mm. ind på, ligesom alle faste udgifter trækkes fra denne. Så når terminen eks. skal betales, trækkes disse fra den konto. Fordelen kommer ved at pengene står til en fornuftig rente til de skal bruges. Så i stedet for at vi skulle have dem stående på en budget konto til 0% i rente, giver de os i princippet samme rente som hus lånet koster os, hvorved vi over tid sparer ret mange penge.

På samme måde gælder det opsparing, når vi sætter penge ind, står pengene så vi kan komme til dem, men på samme tid er renten på den konto de står på så høj, at vi i princippet har betalt de ekstra penge af på huset, i hvert fald til vi evt. trækker dem ud igen.

Omkring valget af fastforrentet lån, så snakkede vi meget om hvad vi skulle gøre. Der findes rigtig mange muligheder derude, og mange vælger flexlån ol. i stedet.

Vi er så bare i den situation at vi stadig er unge, vi står på kanten til at stifte familie, så for os er det rart at vide at vores husleje er så fast som den nu kan blive. Havde vi valgt afdragsfrihed over eks. 10 år, ville vores husleje blive en anden efter de 10 år. På den her måde har vi samme faste udgift til kreditforeningen hver kvartal indtil vi enten ligger lån om, eller det er betalt ud.

Så for os er der 2 nøgle ord, fleksibilitet og tryghed

Lånet skal betales ved overtagelsen, hvilket betyder vi er nødt til at trække det hjem allerede fredage før vi skal overtage huset. Derefter har vi 14 dage til at at lave alt belægning på huset, inden det kan blive stemplet som færdigmeldt i banken. Indtil huset er færdigmeldt har nordea den politik at man får en “straf” afgift hver måned, så vores fokus lige efter overtagelsen er at gøre haveanlæg færdigt.

Opdatering af Økonomi

Så fik jeg opdateret regnearket under Økonomi.

Den er opdateret med de nyeste tal, og begynder at vise noget som bør være retvisende.

I den forbindelse er vi i øjeblikket i snak med banken omkring den endelige finansiering. Der findes jo en del måder at skrue lånet sammen på, så vi er ved at arbejde på at komme frem til hvad der er det rigtige for os.

Pt. ser det ud til at vi holder på den sikre, og tager et lån hjem fastforrentet, med afdrag over 30 år, og derudover opretter vi et lån på de 20%, som en kassekredit, også over 30 år. Dette giver os den fleksibilitet vi gerne vil have, ligesom vi på samme tid kommer til at betale af på lånet fra dag 1. Grunden til vi tager 20% lånet over 30 år, er primært pga komforten i det, vi har planer om at betale at betale det som et normalt lån, men bare med fordelen at vi altid kan trække pengene ud igen hvis det skulle være nødvendigt, ligesom vi ikke behøver have en opsparing stående til 0% i indlån, dem kan vi betale ekstra af på kassekreditten, og skulle vi så få brug for pengene, ja så kan vi trække dem ud igen.

I forbindelse med bank overvejelserne har vi snakket en del med Nordea, som har været rigtig gode til at være der med rådgivning når vi har haft behov for dette.

Så vores konstellation bliver:
80% som 30 år, med afdrag
20% som 30 år, med afdrag som kassekredit

Nogle vil sige det er spild af penge, og vi kommer unægteligt også til at betale mere end med eks. et F1 lån, på trods af at der ikke er udsigter til at renten stiger lige foreløbigt, men vi har valgt det sikre, da vi så ved præcis hvad vores husleje er de næste 30 år frem (eller indtil vi ligger lån om).

Møde med elektriker

Så kom dagen hvor vi skulle tale med Anders fra Ølholm el omkring alt arbejdet der skal laves i det nye hus.

Vi har inden dagen kom naturligvis tænkt over en masse mulige konstellationer. Nogle af mulighederne vi har haft oppe og vende har været følgende:

– Priserne fra Ølholm
– Mulighed for at benytte egen elektriker
– Spots/ingen spots
– Og hvis spots, hvor mange?

Men jeg tænker vi starter fra starten.

Jeg har fra starten haft et ønske om at vi i huset havde en grundbelysning som bestod af spots, dvs. at hvert rum ville have en basis belysning med spots, og derudover et lampeudtag, hvor der så evt. kunne hænges en lampe til loft belysning.

Derudover har der fra starten været tænkt at vi gerne ville have tomrør i alle rum, de tomrør skal så trækkes ind til midtergangen så det er til at trække kabler imellem. Idéelt skal der så laves både netværk og antennestik i alle værelser, men da dette giver en ekstra omkostning på ca. 2.000,- per rum, er det en af de punkter der hele tiden har været overvejet at trække ud.

Men lad os starte med vores egen tegning, og vores udgangspunkt til el.

Farverne er som følger:
– Grøn udendørs spots
– Rød indendørs spots
– Blå stik kontakter
– Pink/lilla Tomrør

El i husVi kørte så den 23/02-2016 ned til Anders ved Ølholm El. At finde et tidspunkt med ham var forholdsvist let, så vi endte med at aftale klokken 7:30 hos ham.

Da vi kommer derned bliver vi taget imod, og vist ned i et mødelokale i et hjørne af bygningen, i mødelokalet er der vareprøver af de fleste af de ting som vi kan/skal tage stilling til undervejs i mødet.

Måden som mødet foregik på var faktisk rigtig positiv, i mødelokalet var der en skærm, som var tilsluttet Anders pc, dette gjorde at vi lagde ud med Anders tegning som vist herunder, og så sammen snakkede om hvad vi havde af ønsker, til el i huset.

Anders havde så sit udgangspunkt, og vi havde vores, og disse fik vi så snakket igennem og kom frem til den endelige el-tegning.

Olholm_EL_Elplan_udgangspunkt

Stikkontakter osv. var vi egentlig ret sikre på placering af, der hvor vi var i tvivl var primært i forbindelse med placering af spots i huset, hvert spot har en pris af 1.144,- inkl. moms. Så der er forholdsvis kostbare.

Grunden til prisen for spots kommer vi lige tilbage til senere i denne post.

Men lad os springe direkte videre til den endelige el tegning, bemærk taget i køkken/alrum er ændret, dette er fordi vi har fået nye tegninger hvor vi har ændret tagkonstruktionen efter forslag fra spær producenten.

Olholm_EL_ElplanMen det vi får lavet som er ud over det normale er følgende:
– Tomrør i stuen fra loft -> Gulv og fra Gulv -> Tv højde
– Ekstra stikkontakt i hver hjørne af stuen i både top og gulv højde, så vi har mulighed for at montere et Sonos el. lyd system
– Tomrør fra kontor til Stuen, så pcen kan stå i kontoret, men skærmen kan være i stuen.

Omkring spots har vi lavet spots i følgende rum:
– 6 stk. i begge badeværelser
– 4 stk. i gangen
– 10 stk. i køkkenet
– 4 stk. i carport
– 3 stk. på siden uden terasse
– 5 stk. på siden ud mod haven.

Vi havde i budgettet sat, 50.000,- ekstra af til el, og ramte i sidste ende lige under budgettet, så den del var helt perfekt.

Og for at komme tilbage til de dyre spots, vi snakkede med vores egen elektriker, da vi ikke kunne forstå prisen for hans spots ved ølholm el, men forklaringen er faktisk ret naturlig.

Normalt har der altid været lidt luft imellem loft og dampspær, dette gjorde at man ret let kunne sætte spots op, og trække strøm imellem dem. Men idag når man sætter lofter op, sættes loftet direkte på dampspæren, dette gør at der skal sættes en lille firkantet kasse op igennem dampspæren, og op i isoleringen, dette gør så igen at der er meget arbejde i at montere kassen, og få den fastgjort til damspæren så den er tæt, og huset kan bestå sin tryk prøve.

vi snakkede naturligvis sammen med vores byggesagkyndige fra byggetilsynet.dk som forklarede lidt om hvordan det hang sammen, han var endda så flink at sende et billede af hvordan det så ud, det ses herunder.

SafeboksDet var alt for den her gang. Vi gør hvad vi kan for at holde jer opdateret så hurtigt som muligt, når der sker noget nyt.

Vurdering af projekt

Efter at have modtaget byggetilladelsen, har vi fået afklaret de sidste ting med banken.

Den 1. Februar kunne vi derfor sende byggetilladelsen og de endelige tegninger til Helle fra Nordea, så hun kunne få vores projekt vurderet ved ejendomsmægleren.

Det der reelt er lavet, er en forhåndsvurdering, dvs. Nordea vurderer hvor meget vores hus er værd når det er færdig, og det vil så være det beløb vi kan tage udgangspunkt i som lånebeløb. Da det er en forhåndsvurdering kan beløbet ændre sig, men det vil normalt ikke være noget der sker, medmindre vi laver ændringer på huset, eller noget arbejde ikke er blevet udført.

danbolig-logo1-1024x290

Danbolig har stået for vurderingen, som er landet på 2.800.000,- hvilket rammer vores budget rigtig fint. De var faktisk utroligt hurtige til at svare, så vi fik vurderingen indenfor et par dage af at den var afsendt.

Tiden går hurtigt, og vi glæder os til byggestart.

Opdatering af Økonomi

Så fik vi opdateret vores side omkring økonomien.

Jeg har forsøgt at lave den så overskuelig som mulig. Siden består af et excel regneark med én fane til hver “del” af huset, som det kan ses herunder.

Økonomi_oversigt_Faner

Der er to muligheder for at se dokumentet.

1) Se budgettet via browser visning
2) Download budgettet ved at trykke på download ikonet under browser visningen.

Vi opdaterer løbende budgettet når de enkelte poster falder på plads, jeg forventer dog kun at følge evt. opdateringer op med en blog post hvis der sker større ændringer.

Videre til Nordea

Så blev det tid til et indlæg mere på bloggen, jeg beklager at der har været lidt af en tørkeperiode, men der har bare været rigtig mange ting at holde styr på den sidste måned.

Men vi starter ved banken.

Som vi fortalte om i det tidligere indlæg, så var vi i forhandlinger med Nordea og Sydbank sidst i Oktober måned. Vi var ret hårdt pressede af tiden, da vi stod med en grundfinansiering som skulle på plads senest d. 15. november 2015.

Men enden af det er blevet, at vi har valgt at skifte bank til Nordea.

Nordea-Masterbrand-Logo-RGB
Grunden kom vi jo delvist ind på i vores sidste blogpost bank fra banken, men jeg vil lige komme med endelige begrundelse her, for begge banker havde deres svage og stærke sider.

Sydbank
Positivt

*) Tilbød de laveste renter
*) Vi var allerede kunder ved dem
*) Kunne finansiere alle udgifter til huset, til forholdsvis lave renter

Negativt

*) Var mindre fleksible i forhold til låne typer
*)Gav ikke mulighed for en kassekredit i huset
*) Krævede en separat budget, opsparings og forbrugskonto
*) Var svære at få alle udgifter i forbindelse med lån stiftelse ud af

Nordea

Positivt

*) Giver mulighed for at have 2 konti, en til lån, opsparing og budget, og en til forbrug
*) Grundet ovenstående lån betyder det at vi altid har muligheden for at trække de penge vi har betalt ind til bankgælden ud igen, vi behøver derfor ikke en separat opsparing
*) Rigtig god behandling og introforløb med byggerådgiver mm.
*) Kom med en god og overskuelig oversigt over alle udgifter forbundet til huset

Negativt

*) Dyrere renter
*) Vi skulle flytte bank
*) Tilbyder kun at alle byggeomkostninger udover entreprenør skal finansieres via et forholdsvist højt forrentet lån (9%)

Det udslagsgivende punkt, og det punkt som Nordea vandt på, var muligheden for at vi kunne få en kassekredit i huset. Ikke fordi vi gerne vil trække penge ud af huset igen, men fordi det giver os mulighed for at nedbringe gælden i huset med alt hvad vi tjener, og kommer der så nogle udgifter vi skal bruge penge til, så har vi mulighed for at trække dem ud igen, uden nogen reél udgift (udover renter.)

Eller for at forklare det på en anden måde. Hvis vi blev i Sydbank, så skulle vi have én budget konto som gav (fiktive rente satser!) 0,025% i rente, en opsparingskonto som også gav 0,025% og så et lån til 7%. Vi ville derfor være tvunget til at have en opsparing og budget konto stående, så vi kunne have 30-40.000,- stående, til 0,025% i rente, imens vi ville skulle betale 7% af boliglånet.

Ved Nordea har vi til det samme 2 konti, den ene koster (vi holder os i de samme rentesatser) 7% for hele beløbet, den anden giver 7% i renter for de penge der står der. Lige pludseligt betyder det at den opsparing vi alligevel vil have stående rent faktisk giver os en rigtig fornuftig rentesats, som svarer til det vi ellers ville skulle betale. Altså i det her tilfælde et overskud på 6,76% på vores opsparing i forhold til Sydbank.

Sydbank tabte derfor på den manglende fleksibilitet.

Bank fra banken

Som overskriften siger, så ligger vi lige nu i en større dialog med vores 2 kandidater til vores fremtidige bank.

Vi kommer i den her blogpost ikke ind på konkrete rente satser, da vi stadig er i forhandling med de to banker.

Lad os starte fra en ende af. Vi har som nævnt i en tidligere blogpost haft en fod indenfor ved to banker. Hvorfor har vi så det? Jo, det har vi fordi vi egentlig ville vente til vi byggeriet var næsten færdig med at beslutte os til hvilken bank vi skal benytte.

Vi valgte i den forbindelse at snakke med Sydbank som er vores nuværende og faste bank, omkring hvordan vi skulle finansiere grunden. De forhold de tilbød os var fra vores synspunkt fair, og vi var egentlig fast besluttet på at vi kørte første del af projektet igennem med Sydbank som samarbejdspartner.

Desværre har vi her ramt en lidt uheldig udvikling, da vi har haft nogle problemer med at få informationer, omkring de gebyrer der løber på lånet fra Sydbank ud af dem. Derudover har vi ventet ret længe på at få en pris på hvad det skal koste at lave en bankgaranti på lånet. Vi valgte derfor at tage et smut over til Nordea, med henblik på at skrotte Sydbank, og så flytte vores lån til grunden mm. herover.

Det møde er faktisk et møde som overraskede os meget positivt. Mødet var ikke med den rådgiver vi ellers har haft kontakt til, men derimod til en Bolig- og Realkreditrådgiver som vidste stort set alt der var at vide om byggeri. Så det at få snakket hele projektet igennem med hende var faktisk en rigtig positiv oplevelse.

Nordea-Masterbrand-Logo-RGB

Efter mødet med Nordea tog jeg igen fat i Sydbank, og her fik vi en god snak med vores rådgiver omkring hvad jeg mente vi endnu ikke havde fået fra dem. Samtalen havde jeg med vores rådgiver Torsdag klokken 15:47, og alle priser fik jeg på mail fra ham klokken 18:35. Dette gjorde at vi nu rent faktisk kunne sammenligne tilbudene fra Nordea og Sydbank 1:1 over for hinanden.

Dette gør, at de langt hen af vejen ligger meget tæt på hinanden, men lige på et punkt var der alligevel en mærkbar forskel, og den forskel er på bank garantien. Lad mig komme med de konkrete tal, bare lige på det her ene punkt.

Nordea = 700,- for at lave en bankgaranti på lige under 1.800.000,-
Sydbank = ca. 17.000 for at lave en bankgaranti på samme beløb, altså 1.800.000,-

Og hvor kommer så forskellen? Jo, forskellen kommer på at Nordea har lavet en fast pris, altså de 700,- hvorimod Sydbank egentlig tager sig betalt for bankgarantien, som om det var et lån. Prisen vi har fået fra dem er derfor en startpris på 3.000,- for overhovedet at komme igang, herefter skal vi betale 1.5% rente p.a. af pengene, faktisk ligesom hvis vi havde lånt dem fra banken. Det giver ca. en pris på 14.000,- alene i renter over bygge perioden. Altså en samlet pris på 17.000,-

sydbank-logo

Sydbank er blevet meddelt, at vi ganske enkelt ikke kan forsvare at betale en merpris på 16.000,- for det samme produkt, så de er nu sendt i tænkeboks om de rent faktisk er interesseret i at forblive vores bank fremover, eller om vi skal søge videre og så bare benytte Nordea fremover.

Så hvad er læren så af ovenstående? Jo, den er at man ALTID! skal undersøge markedet for banker. Vi har et super godt forhold til vores nuværende rådgiver i Sydbank, men hvor mange penge er det forhold værd? Rådgiveren i Nordea virker jo også ret flink, og jeg er sikker på vi nok skal få et rigtig godt forhold til hende også hvis vi vælger at gå den vej.

De sidste detaljer, kontrakten næsten klar

Jeg kan jo passende starte med at beklage den manglende opdatering her på siden.

Den manglende opdatering forsøger jeg lige at rode bod på igen ved at fortælle lidt om hvad der egentlig er foregået i de sidste 20 dage.

Kontrakten
Vi har modtaget kontrakten fra Preben Jørgensen Huse og har i den forbindelse selv læst den igennem, men herefter konstateret at vi vil have lidt ekstern hjælp. I forbindelse med gennemlæsningen har vi fået hjælp fra Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm som har læst den igennem og faktisk står for kontakten til Preben Jørgensen Huse direkte, samt er behjælpelig med kontakten til banken i forbindelse med garantier mm. Inden vi valgte advokat, brugte vi en del tid på at gennemse markedet, hvilke advokater var der, og hvem var specialister på nybyggeri.

Hvorfor valgte vi så Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm? Tja, det var der flere grund til. Men dels havde vi en rigtig god snak med Christian inden vi valgte at det skulle være dem, og dels gør de det rigtig overskueligt ved at have alle priser stående på deres hjemmeside. Der kommer altså med andre ord forhåbentlig ikke nogen økonomiske overraskelser fra den kant.

Det at kunne vælge en pakke fra dem, og dermed sikre os at vi har en advokat vi kan spørge til råds hele vejen igennem byggeriet tæller naturligvis også for noget.

I forbindelse med kontrakten har vi også været i kontakt med en byggesagkyndig, da vi hverken har tid eller er kvalificeret til at sikre at arbejdet på huset bliver gjort ordentligt. Det skal dog siges at vi har fuld tillid til at Preben Jørgensen Huse bygger huset så det lever op til alle krav, men vi ønsker alligevel at købe os til den ekstra sikkerhed en byggesagkyndig kan give os. Derudover har vi valgt at betale ham for at læse kontrakten igennem for eventuelle faldgrupper.

Den byggesagkyndige
Christina havde i forvejen brugt en del tid på at kigge efter en sagkyndig til at bistå os med opgaven, så her stod valget imellem byggetilsynet.dk og byggesagkyndig.nu.

Efter et opkald til begge parter faldt valget på byggetilsynet.dk, dels fordi vi ved ham fik en rigtig god pris, men også fordi han generelt har et rigtig godt omdømme rundt omkring på nettet. Et hurtigt kig på trustpilot giver ham også næsten topscore, hvilket jo helt sikkert også taler for. Derudover virkede han i telefonen meget nede på jorden og direkte, 2 kvalifikationer som vi begge sætter meget pris på.

Vi har ved ham bestilt hans “lille tilsynspakke” samt gennemgang af kontrakt.

byggetilsynet_Logo

Hvad er status på huset så?
Det er jo dagens gode spørgsmål, lige nu er vi i en dialog med Preben Jørgensen Huse omkring de ændringer vores advokat og byggesagkyndige har foreslået til kontrakten, samt dem som Preben Jørgensen vil gå med til. Vi forventer at have en endelig afklaring på alle forhold et sted imellem 27. – 30. oktober 2015. Hvorefter vi kan skrive under og få det kapitel i bygge eventyret afsluttet.

Vi har endnu ikke nogen endelige tegninger, men vi har da fået en skitse fra Preben Jørgensen, så det må være en lille teaser indtil vi får de endelige tegninger.

Næste indlæg kommer til at indeholde vores nyeste diskussioner med de 2 konkurrerende banker.

Beslutningen træffes, vi bygger med Preben Jørgensen

Vi er nu ved at være så langt i projektet, at vi skal til at vælge hvem der skal bygge huset, og kampen har indtil nu stået imellem huscompagniet og Preben Jørgensen huse, dog med en lille fordel med Preben Jørgensen Huse, siden det har været deres plantegning vi har taget udgangspunkt i.

Vi havde Torsdag d. 1. Oktober 2015 et møde med Søren Daugaard fra Preben Jørgensen huse, for at forklare de endelige ønsker vi havde, med udgangspunkt i grunden, derudover var agendaen til mødet at vi skulle have et overblik over jord forholdene på grunden via den jordbundsundersøgelse som vi netop har fået resultaterne tilbage fra.

På mødet fik vi ret simpelt sagt til Søren at vi var ret vilde med plantegningen på et hus de på et tidspunkt havde åbent hus for i Odense, som var bygget på 155T og som bla. havde loft til kip i køkken/alrum samt et stort glasparti i vinklen.

Jer som har læst med på bloggen kan nok genkende plantegningen herunder.

155T fra udstillingshus, Odense

Vi må nok erkende at vi ganske enkelt var blevet så vild med den plantegning, at der ikke var meget andet at gøre end at gå videre med den, så her er i grove træk de ændringer vi har til grunden.

De ændringer vi har til huset er følgende:
– Huset spejlvendes for at passe bedst muligt på grunden
– Der laves 3 i stedet for 2 skabe på muren over mod værelse 2 (giver mere skabsplads i køkkenet, vi ønsker ikke overskabe)
– Døren ud mod den overdækkede terasse fjernes (giver mere plads, på det forholdsvis lille område)
– i bryggers skiftes vinduet ud til et gulv-til-loft vindue (i tilfælde af vi en dag skulle ønske at lukke carporten)
– huset laves med saddeltag med udhæng i stedet for afvalmet (muret gavle, udhænget skal med da vi har hørt om frostproblemer på huse uden)

Sidst på mødet var den lille detalje, at vores økonomi naturligvis er begrænset, og vi har et ret stort ønske om ikke at komme over 2.600.000,- i alt for huset, incl. grund, låneomkostninger, advokat, tinglysning. Da vi har givet 700.000,- for grunden, efterlader det en max pris på huset på 1.800.000,-

Allerede fredag eftermiddag havde vi et tilbud fra Søren som indeholdt alle vores ønsker samt lå indenfor budget, dog på forudsætning af at vi kunne få dispensation til at sætte beton tagsten på i stedet for teglsten som der ellers står i lokalplanen, en hurtig samtale med Skanderborg Kommune, gav umiddelbart et positivt svar på den forespørgsel, dog naturligvis uden de i telefonen kunne love noget. Medarbejderen derinde kunne dog se at der var andre der havde søgt efter samme dispensation.

jeg går ikke mere i detaljer med økonomi lige nu, da vi nok skal komme med mange flere detaljer når vi har de endelige priser klar.

Vi har i går, lørdag skrevet at vi ønsker at gå videre med Preben Jørgensen Huse, så nu venter vi egentlig bare på svar på hvad det videre forløb bliver.


Preben Jørgensen - Logo

Vi gør hvad vi kan for at beskrive hvad der sker bedst muligt, men sidder du tilbage med et spørgsmål er du velkommen til at spørge i kommentar delen under hver blog post eller skrive til os via kontakt os formen, så vil vi gøre vores bedste for at svare tilbage.

Banken – De første gode råd

I dag var vi inviteret ned i banken.

Vi valgte dengang vi flyttede sammen, at flytte alle vores konti til samme bank. Christina havde Nordea og jeg havde Sydbank. Da vi dengang ikke havde et hus og jeg var den eneste med et lån til bil, gik vores fokus primært på at se hvor vi kunne finansiere bilen billigst. Vi var på det tidspunkt klar over, at vi på et tidspunkt ville have et hus og fortalte også begge banker dette, men hvor langt ude i fremtiden var naturligvis ukendt.

sydbank-logo
Efter et par besøg begge steder blev vi enige om at det skulle være Sydbank som vi flyttede det hele til, dels havde de allerede vores lån, men derudover blev vores ønske om én fast rådgiver imødekommet. Allerede dengang havde vi en løs dialog om hvor meget vi kunne købe for. På dette tidspunkt vidste vi dog endnu ikke at vi selv ville bygge, men blot at vi ville have et hus, så vi fik lidt løst sat et tal på hvad vi kunne købe for.

Da vores grund så kom til salg, vidste vi at vi kunne købe grunden uden at skulle være nervøse for reaktionen i Sydbank. Alligevel blev vi enige om at kontakte Jimmi (vores rådgiver i Sydbank), for lige at sikre at alt nu var i orden, og at vi kunne byde på grunden. Hvilket blev bekræftet.

I dag havde vi så aftalt at vi ville komme ned til et møde om det videre forløb omkring nybyggeri. Mødet varede ca. 2 timer og omhandlede både en snak om vores generelle økonomi, samt naturligvis finansiering mm. af huset. Derudover var der til mødet inviteret en byggerådgiver som ville være i stand til at svare på de spørgsmål vi evt. måtte have.

Lige i vores tilfælde var det ikke så forfærdeligt meget vi fik ud af mødet, der blev gennemgået rigtig mange punkter som man skal være opmærksomme på ved husbyggeri, men da vi allerede var klar over disse og havde taget højde for dem, blev vi blot bekræftet i de ting vi allerede vidste. Derudover modtog vi en mappe fra Sydbank med gode råd samt en tjekliste til hvad man skal huske når man bygger.

Mappen indeholder ting som tilslutnings udgifter til:

– Vand
– Varme
– El
– Kloak
– Antenne

samt hvilke forsikringer man bør huske, at der skal laves boreprøver og en masse andet. Jeg skal nok lave et indlæg senere hvor jeg kommer ind på alle de ting man bør tjekke op på, ovenstående var blot nogle eksempler fra mødet med Sydbank.

Derudover blev vi også præsenteret for deres finansierings metoder som vi jo senere skal vælge når huset står færdigt, dette kommer jeg også ind på til den tid.

En af de ting vi dog holder fast ved, og som jeg vil anbefale alle at huske på, så er det at få snakket med mere end en bank når det handler om finansiering af hus. Uanset hvordan man vender og drejer den, så er en bank en virksomhed, og du er kunden som de skal leve af. Så kun at snakke med én bank kan være en utrolig farlig beslutning, specielt når vi snakker om beslutninger til ret mange milioner.

Vi vælger derfor at snakke med flere banker, bl.a. får Nordea igen en chance, når vi er klar til det.

Men alt dette kommer vi ind på igen senere.

 

© 2021 Svaneparken 46

Tema af Anders NorenOp ↑