Vores byggeprojekt

Måned: januar 2016

Byggetilladelse

Så kom dagen hvor vi fik en mail Preben Jørgensen Huse.

I mailen stod der den glædelige nyhed, omkring at vi nu officielt har en byggetilladelse, og er klar til at gå igang med byggeriet til april.

Kommunen har godkendt projektet som indsendt, men dog forlangt at afsætningen af huset på grunden skal kontrolleres af en landmåler, da vi allerede har bedt om dette inden vi søgte byggetilladelsen er det ikke noget som flytter noget i vores planer.

I forbindelse med byggetilladelsen har Skanderborg Kommune også været flink nok til at sende os et par regninger, hvad vi her har lært er at byggetilladelser behandles på time basis.

regningerne i den forbindelse har været på:
byggesagsgebyr = 1.820,-
tinglysningsafgift = 5.060,-

Tinglysningen er delt imellem os og kommunen, så vi kun skal betale 2.530,- og ikke det fulde beløb.

Med byggetilladelsen i orden, er vi klar til at få huset i jorden, og venter nu blot på at månederne går

Ændring af plantegning og materialer

Så blev det tid til årets første blog post, så vi kan jo passende starte med at ønske alle en glædelig jul, og et godt nytår.

Vi venter spændt på at det bliver april, og vi kan komme i jorden og få startet byggeriet.

I ventetiden er vi ved at planlægge ekstra el til huset, hvor vi skal til at planlægge et møde med Ølholm El, og muligvis også med vores egen elektriker, men dette kommer der mere om senere.

Vi sad for nogle dage siden og snakkede om hvad vi ville have af EL i huset, og da vi kigger på plantegningen bemærker vi pludseligt at døren imellem entré og køkken vender forkert. Måden den vender på i den godkendte tegning vil den være i vejen for køleskab/fryser (alt efter hvilken en der ender med at være på den plads), da vi har godkendt tegningerne står der faktisk i følgesedlen til godkendelsen at vi skal betale for alle efterfølgende ændringer. Men døren skulle vendes.

I samme omgang snakkede vi om at få monteret Ivarplank rundt på sternen af huset, så vi ikke skal tænke på maling mm. over de næste mange år.
ændring af plantegning
Vi valgte derfor at ringe til Nikolaj, og høre hvad der kunne gøres. Opkaldet må siges at være gået over forventning, han lavede den lille ændring med døren, hvor den blev vendt om, og sat tættere på muren op til det lille badeværelse for at minimere plads spild, derudover har han sendt en pris til os for hvad det skal koste at få ændret sternen så den bliver beklædt med ivarplank.

Det var alt jeg havde for i dag, vi kommer snarest med vores planer for el, samt hvis der skulle ske noget spændende, som vi mener skal deles på bloggen.

Vi håber i vil bære over med os, over der ikke er så mange nye indlæg på bloggen i øjeblikket, men der skal jo være noget at skrive om før det giver mening :-)

© 2021 Svaneparken 46

Tema af Anders NorenOp ↑