Så sker der noget.

Jeg blev mandag d. 8/2-2016 ringet op af Michael fra Preben Jørgensen Huse. Han ville høre om vi havde noget imod en tidligere byggestart.

Uden at vide hvad der ligger til grund for beslutningen, har et andet par valgt at udskyde/springe fra deres byggestart til den 22/2-2016 med indflytning 1/9-2016. I forhold til vores tidligere tider der var byggestart 1/4-2016 med indflytning 15/11-2016 vil det give os 2½ måned tidligere indflytning.

Da det naturligvis ikke var en beslutning der skulle træffes af mig, men af os begge bad jeg ham sende en mail, og om lov til at vende tilbage dagen efter med svar.

Og det var så startskuddet til en hektisk dag, for vi var faktisk ret glade for vores start dato i forhold til muligheden for godt vejr under byggeriet, og var i bund og grund lidt bange for at få problemer med huset senere pga. frost ol. under byggeprocessen.

Så dagen bestod af at snakke med Lars (byggeleder fra PJ Huse),  omkring om der var noget vi skulle være opmærksomme på. Han forsikrede os om at det ikke ville have nogen betydning for vores byggeri.
Preben Jørgensen - Logo

Da de jo sjældent er en god idé at bede ulven vogte får, og Lars trodsalt arbejder for Preben Jørgensen valgte vi at kontakte Claus fra byggetilsynet.dk som vi har sat på vores projekt som vores tilsynsførende som beskrevet tidligere. For at få hans vurdering, og fra hans side var der også grønt lys. Et hurtigt opkald gav klar besked spørgsmålet.

Ifølge ham var der desuden en anden fordel ved at komme før igang, for da han har flere huse i området som er igang netop nu, er der større chance for at han kommer forbi udover de aftalte antal besøg. Dette var naturligvis ikke noget han kunne love, men der var i hvert fald en chance for det.

byggetilsynet_Logo

Derudover snakkede vi med bekendte, som  håndværkere for at høre hvad de mente, og fra alle sider var der grønt lys.

Så vi har den d. 8/2-2016 skrevet til Michael fra Preben Jørgensen Huse, at vi gerne vil fremrykke indflytning og byggestart, så vi går igang allerede i slutningen af februar.

Det giver os så lidt mere pres i forhold til at få aftaler i hus med Ølholm El og VVS manden som skal stå for rigtig mange af installationerne, men hertil kommer der et blog indlæg senere.

I første omgang kan vi i hvert fald garantere at der snart kommer rigtig meget liv på bloggen når vi begynder byggeriet om 1 lille uges tid.

I samme ombæring vil jeg lige bemærke, at vi svarer på vores “kontakt os” side, hvis du skulle have nogen spørgsmål til os er du velkommen til at skrive til os.