Som jeg lovede sidst, kommer der lige en opdatering omkring elplanen.
Efter at indermurerne er kommet op, og vi har haft muligheden for at gå rundt i huset og se hvordan de enkelte kontakter virker, har vi fundet nogle mangler, som vi ikke havde tænkt på da vi var til møde med Ølholm El.
Så det vi har gjort, er at vi har tilføjet et par stikkontakter i stuen, derudover er der blevet tilføjet et tomrør i kontoret, og hver af værelserne, da ét tomrør giver lidt problemer i forhold til at få både antenne og netværk i værelserne.
Ude i bryggerset fandt vi ud af vi manglede tomrør til loftet (tanke torsk), så der har vi fået trukket to af de største tomrør vi kunne finde.
I stuen har vi fået tilføjet 5 nye tomrør, et til hver af hjørnerne så der kan trækkes forbindelse til højtalere deroppe, og disse får så så deres helt eget tomrør som går ned bag ved fjernsynet.
De to tomrør i bryggerset, det er nogle ordentlige basser :)
Vi venter stadig på at Ølholm El vender tilbage med deres priser på de hvidevarer vi gerne vil have i huset, men dem forventer vi først at få i starten af Maj
Vi har igennem noget tid tænkt på hvilke hårde hvidevarer vi ønskede i vores kommende hus.
En af de ting vi har tænkt rigtig meget over, er hvor vi vil købe dem henne, for som udgangspunkt er grundreglen at det ikke kan betale sig at købe ved eletrikeren, da de ikke kan være med på prisen, men på den anden side skal vi ud og købe dem ved en hvidevarer forretning, og så selv stå for monteringen (eller betale dem for det samme).
Vi er stadig i forhandling med både Ølholm El samt 3 andre, så hvad vi ender med kommer der et separat blog post omkring.
Det jeg primært vil tale om her, er hvilke hvidevarer vi har kig på, og i hvilket pris område vi ligger i forbindelse med hvidevarer, igen er der tale om online priser, der er altså ingen af de priser vi har fået forhandlet os frem til som bliver skrevet i dette blog indlæg.
Vores strategi til at finde hvidevarerne har været ret simpel, vi har taget en aften ud af kalenderen, og brugt den på at læse om hvad andre anbefaler, derefter har vi lavet et excel ark, hvori alle de kategorier vi skulle have købt noget til var listet, og så var det bare om at finde hvad vi ville have. listen kommer her.
Funktioner:
– Automatisk selvrens med pyrolyse – enkelt og nemt.
– Stegetermometer
– SoftClose – dæmpet lukning af ovnlågen, soft opening
– Teleskopudtræk
– Fronttemperatur maks. 30 °C
– Ovnrum på 71 liter
Vi valgte egentlig at vi ville have en ovn med både pyrolyse og mulighed for stegetermometer, og så var det bare at se hvad der var på markedet, vi endte ud med Bosch fordi de får gode vurderinger på nettet, ligesom prisen lå i et niveau hvor vi stadig kunne være med. Derudover passer ovnen til køkkenet, som i den væg hvor den skal sidde bliver sort, men med grå “kanter”, ovnen bør derfor passe ret fint ind.
Kogeplade
Siemens EH875MP17E
Funktioner
– Induktions koge zoner
– 1 flexindution kogezone 40 x 21 cm – den kan bruges som én eller 2 seperate zoner
– Gryderegistrering
Kogepladen er taget lidt ud fra nogle få krav. Den skulle være induktion, og have det store kogefelt i venstre side, derudover skulle den være 80 cm. i bredden
Emhætte
Thermex Perpignan
Funktioner:
– Intern motor
– 900 mm bred
– Skrå
Krav til emhætten var forholdsvis små, og denne levede op til kravene, og blev anbefalet af vores elektriker. Vores krav var bredden, samt at den har den skrå form, hvor den ikke gå direkte ud fra væggen. Der er primært 2 grunde, den første er at vi synes det ser godt ud, men derudover betyder det at Martin kan stå og lave mad, uden den kommer i vejen konstant
Opvaskemaskine
Siemens SN65M046EU
Funktioner:
– Integrerbar
– Stille under drift
– Energi Effekt
Vores krav til opvaskemaskine er egentlig ret små, den skal være integrer bar, så energi effektiv som mulig, og så vil vi gerne kunne se en eller anden form for status på hvornår den er færdig. Alle disse krav levede Siemens opvaskemaskinen op til, så det var den vi gik videre med.
Køleskab
Siemens KI81RAF30
Funktioner:
– Integrerbart
– Fuld størrelse, ingen indbygget fryser
– Støjsvagt
– Energi effektivt
– Hydry Fresh Skuffer
Primære årsager for valget var egentlig støjniveau, energi forbruget og så den detalje at vi har hørt meget godt omkring de skuffer i bunden, som skulle kunne forlænge holdbarheden på frugt og grønt.
Fryseskab
Siemens GI38NP60
Funktioner:
– Integrerbart
– Fuld størrelse
– Støjsvagt
– Energi Effektivt
– Ingen afrimning
Der er ikke så meget at sige, den skal naturligvis passe ind, dvs. kunne åbne modsat køleskabet. Derudover var det er et krav at det er støjsvagt, og ikke har behov for afrimning.
Vaskemaskine
Bosch WAY32899SN
Funktioner
– 9 kg
– Energi effektiv (30% bedre end A+++)
– Auto dosering
– 10 års garanti
– Stille drift
Noget af det vi har lagt vægt på, er mængden af vasketøj, jo mere vi kan smide efter den af gangen, jo færre vaske. Så en af de primære ting vi har kigget på var antallet af kg på vask. Som i det her tilfælde er 9 kg på vask. Derudover er den energi effektiv og skulle være stille under drift. Om vi kommer til at bruge auto dosering må tiden vise. Og så gør det jo heller ikke noget at vaske maskine og tørretumbler passer sammen i designet.
Tørretumbler
Bosch WTY87859SN
Funktioner
– 9 kg
– Energi effekt
– kondenstørrertumbler med tilslutning til afløb
– Stille drift
Igen har vi lagt vægt på mængden af vasketøj, når vi kan vaske 9 kg. så giver det jo ret god mening at vi kan tørre samme mængde. Derudover er energi effektivitet og støj et par andre parametre. Noget af det vi har haft mest fokus på ved tørre tumbleren er muligheden for at tilslutte den til et afløb så vi ikke skal tømme kondens skuffen efter hver vask