Så blev grunden vores, så vi kan nu med stor glæde vise de første billeder af vores grund.

Grunden får en naturlig indkørsel på ca. 6 meter i bredden og dybden, før vi så kommer ned til huset.

måleblad_grund_1

Det første vi dog bemærker er at grunden er ret svær at få øje på, pga planter på op til ½ meter i højden, så det første der møder os er en meget langhåret græsmark. Lige på dette billede er indkørslen markeret forkert, så den går fra strømkassen i venstre del af billede og 6 meter til højre. Den blå snor var fra naboen der ved en fejl havde ramt den forkerte skel pæl, da han satte snor om sin grund.

Grunden-De-Foerste-erfaringer_1

Vi besluttede os for, i samarbejde med mine forældre at hive et par timer ud af kalenderen så vi rent faktisk kunne se hvordan grunden var. At gå rundt igennem det høje græs efterlod os med en følelse af at grunden var meget bakket, med fald på 1-1½ meter.

Vi måtte dog erfare at det rigtige billede og måden det føles på ikke kan sammenlignes. Så efter 4 timers hårdt arbejde, imod naturen, fik vi den barberet ned til en fornuftig græshøjde, hvor det var muligt at få et overblik over grunden.

De hvide pæle man kan se i billedet er fra boreprøverne som blev taget tilbage d. 15. September 2015. Pælene fra boreprøven viser ca. hvor huset kommer til at blive placeret.

Grunden-De-Foerste-erfaringer_2