Vores byggeprojekt

Tag: forhandlinger

Hårde Hvidevarer

Vi har igennem noget tid tænkt på hvilke hårde hvidevarer vi ønskede i vores kommende hus.

En af de ting vi har tænkt rigtig meget over, er hvor vi vil købe dem henne, for som udgangspunkt er grundreglen at det ikke kan betale sig at købe ved eletrikeren, da de ikke kan være med på prisen, men på den anden side skal vi ud og købe dem ved en hvidevarer forretning, og så selv stå for monteringen (eller betale dem for det samme).

Vi er stadig i forhandling med både Ølholm El samt 3 andre, så hvad vi ender med kommer der et separat blog post omkring.

Det jeg primært vil tale om her, er hvilke hvidevarer vi har kig på, og i hvilket pris område vi ligger i forbindelse med hvidevarer, igen er der tale om online priser, der er altså ingen af de priser vi har fået forhandlet os frem til som bliver skrevet i dette blog indlæg.

Vores strategi til at finde hvidevarerne har været ret simpel, vi har taget en aften ud af kalenderen, og brugt den på at læse om hvad andre anbefaler, derefter har vi lavet et excel ark, hvori alle de kategorier vi skulle have købt noget til var listet, og så var det bare om at finde hvad vi ville have. listen kommer her.

Men lad os prøve og gå listen igennem.

Ovn

Bosch HBG673CS1S

Funktioner:
– Automatisk selvrens med pyrolyse – enkelt og nemt.
– Stegetermometer
– SoftClose – dæmpet lukning af ovnlågen, soft opening
– Teleskopudtræk
– Fronttemperatur maks. 30 °C
– Ovnrum på 71 liter

Vi valgte egentlig at vi ville have en ovn med både pyrolyse og mulighed for stegetermometer, og så var det bare at se hvad der var på markedet, vi endte ud med Bosch fordi de får gode vurderinger på nettet, ligesom prisen lå i et niveau hvor vi stadig kunne være med.  Derudover passer ovnen til køkkenet, som i den væg hvor den skal sidde bliver sort, men med grå “kanter”, ovnen bør derfor passe ret fint ind.

MCSA00836794_472334_13_HBG632BS1_defMCSA00814920_454309_HBG672BS1_d2ef

MCSA00766680_411038_HBG672BS1_defMCSA00837492_472693_49_HBG672BS1_def

 

 

 

 

 

 

 

Kogeplade

Siemens EH875MP17E

Funktioner
– Induktions koge zoner
– 1 flexindution kogezone 40 x 21 cm – den kan bruges som én eller 2 seperate zoner
– Gryderegistrering

Kogepladen er taget lidt ud fra nogle få krav. Den skulle være induktion, og have det store kogefelt i venstre side, derudover skulle den være 80 cm. i bredden

MCSA00587459_225132_EH875MP17E_def

MCSA00709863_6_EH875MP17E_def

 

 

 

 

 

 

Emhætte

Thermex Perpignan

Funktioner:
– Intern motor
– 900 mm bred
– Skrå

Krav til emhætten var forholdsvis små, og denne levede op til kravene, og blev anbefalet af vores elektriker. Vores krav var bredden, samt at den har den skrå form, hvor den ikke gå direkte ud fra væggen. Der er primært 2 grunde, den første er at vi synes det ser godt ud, men derudover betyder det at Martin kan stå og lave mad, uden den kommer i vejen konstant

perpignan_emhaette

Opvaskemaskine

Siemens SN65M046EU

Funktioner:
– Integrerbar
– Stille under drift
– Energi Effekt

Vores krav til opvaskemaskine er egentlig ret små, den skal være integrer bar, så energi effektiv som mulig, og så vil vi gerne kunne se en eller anden form for status på hvornår den er færdig. Alle disse krav levede Siemens opvaskemaskinen op til, så det var den vi gik videre med.
MCSA00753098_A3_SN65M042EU__defMCSA00665196_RotesInfoLight_SN64M080EU_SE_defMCSA00644671_E0422_SN65M042EU_294296_def

 

 

 

 

 

Køleskab

Siemens KI81RAF30

Funktioner:
– Integrerbart
– Fuld størrelse, ingen indbygget fryser
– Støjsvagt
– Energi effektivt
– Hydry Fresh Skuffer

Primære årsager for valget var egentlig støjniveau, energi forbruget og så den detalje at vi har hørt meget godt omkring de skuffer i bunden, som skulle kunne forlænge holdbarheden på frugt og grønt.MCSA00471688_D3955_KI81RAF30_96674_def

Fryseskab

Siemens GI38NP60

Funktioner:
– Integrerbart
– Fuld størrelse
– Støjsvagt
– Energi Effektivt
– Ingen afrimning

Der er ikke så meget at sige, den skal naturligvis passe ind, dvs. kunne åbne modsat køleskabet. Derudover var det er et krav at det er støjsvagt, og ikke har behov for afrimning.

MCSA042194_GI38NP60_def

Vaskemaskine 

Bosch WAY32899SN

Funktioner
– 9 kg
– Energi effektiv (30% bedre end A+++)
– Auto dosering
– 10 års garanti
– Stille drift

Noget af det vi har lagt vægt på, er mængden af vasketøj, jo mere vi kan smide efter den af gangen, jo færre vaske. Så en af de primære ting vi har kigget på var antallet af kg på vask. Som i det her tilfælde er 9 kg på vask. Derudover er den energi effektiv og skulle være stille under drift. Om vi kommer til at bruge auto dosering må tiden vise. Og så gør det jo heller ikke noget at vaske maskine og tørretumbler passer sammen i designet.

MCSA00832115_WAY32899SN_defMCSA00796520_WTY87859SN_def

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tørretumbler

Bosch WTY87859SN

Funktioner
– 9 kg
– Energi effekt
– kondenstørrertumbler med tilslutning til afløb
– Stille drift

Igen har vi lagt vægt på mængden af vasketøj, når vi kan vaske 9 kg. så giver det jo ret god mening at vi kan tørre samme mængde. Derudover er energi effektivitet og støj et par andre parametre. Noget af det vi har haft mest fokus på ved tørre tumbleren er muligheden for at tilslutte den til et afløb så vi ikke skal tømme kondens skuffen efter hver vask

 

Tilretningsprocessen med Preben Jørgensen huse

Så kom vi så langt, vi blev d. 9/11/2015 kontaktet af Nikolaj fra Preben Jørgensen Huse, med de første tegninger til huset.

Men for at dette indlæg giver mening, vil jeg gerne lige hurtigt gennemgå hvad vi havde af forventninger til tegningerne, dette er også gennemgået i tidligere blog indlæg, men for klarhedens skyld forklarer jeg lige lidt af det igen.

Vi blev til at starte med forelsket i en opbygning, som vi havde set i et hus i Odense. Huset var bygget af Preben Jørgensen Huse, og havde stort set præcist den indretning vi gerne ville have, derudover var huset speciel i det vinduesparti der er i Køkken/alrummet. Opbygningen af Køkken/alrummet giver et specielt, men rigtig flot design af loftet inde i køkken/alrummet,  så denne ville vi meget gerne ramme.

Som huset forventes at se ud, dog med saddeltag i stedet for afvalmet

Derudover var plantegningen som vist herunder. Igen, vil jeg pointere at vi var ret vilde med vindues partiet til huset, og havde brugt ovenstående billede og givet adressen til Søren som gav os en pris på vinduesparti, loft til kip mm. ud fra dette.

gyldenhusevej_plantegning

Men dagene gik, og vi fik jo den her længe ventede mail fra Nikolaj.

I mailen var der 2 dokumenter, og lidt tekst der henviste til følgesedlen. Så lad os gå igennem følgesedlen først, ordlyden i følgesedlen lød således:

Hermed fremsendes tegninger til gennemgang.
Vær venlig, at gå dem godt igennem, så vi får alle rettelser med første gang.
Rettelser ud over den første gang koster penge.
Hvis I skal have andre vinduer eller udvendige døre, end dem vi har tegnet på, skal vi have besked i forbindelse med godkendelse af tegningerne, herefter kan de ikke ændres.
Placering af afløb, toiletter og emhætte er ligeledes meget vigtig på grund af støbearbejdet og produktionen af spærene.
Når HTH Vejle har lavet de endelige inventar tegninger, sendes de til Tørring VVS og Ølholm EL, som udarbejder henholdsvis VVS- og EL plan.
Tilbagemelding på tegningerne, inden 1 uge, tak.

Bemærk teksten der står med fed, var ikke med fed i følgesedlen, men jeg ville gerne fremhæve den her.
Dette var én af de ting vi ikke havde fået noget at vide om før nu. Vi har altså ét forsøg til at komme med alle de rettelser der er til huset.

Men, hvor galt kan det gå? Vi har jo været meget specifikke om hvad vi ville have og endda kommet med et hus de nærmest kunne kopiere fra – det burde jo være lige til. Vi går derfor hen og åbner den anden vedhæftning, som indeholder detail tegninger af huset.

Resultatet ses herunder

forside_bagside_hus_komplet_1_forsoeg

Jeg vil bede dig om at kigge på de to tegninger, igen, den øverste er det hus vi har bedt om, men tilpasse grunden, og her er huset som vi fik en tegning på, sammen med en besked om at vi havde ét forsøg til at rette det.

I min optik ligner det at de har bygget et hus, inden i huset med det vindues parti, jeg ringer derfor til Nikolaj, med stor undren, for hvordan kan det nogensinde hænge sammen, at vi har ét forsøg til at fortælle hvad der skal ændres når de ikke leverer tegninger der bare minder om det hus vi har bedt om?

Plantegningen som her kan ses viser også en ret tydelig forskel:

plantegning_1_forsoeg

Jeg får så forklaringen om at han aldrig har hørt om det andet hus, men blot har lavet det som han har fået at vide fra Søren, hvilket jeg jo lidt frækt til påstå ikke kan være vores problem. Men vi har så nogle dialoger frem og tilbage, og aftaler så at jeg sender tegningerne til det originale hus til ham, samt skriver til ham om de ændringer vi har til dette for at det kan passe til det vi forventer. Derudover fortæller han at når vi har bedt om få noget ændret nu, og lever det ikke op til forventningen, tilpasser de det til vi er tilfredse, hvilket da i det mindste beroliger lidt. Her overvejede jeg lidt at skrive “hele huset” retur til dem, da det jo var ret langt fra det vi bad om.

Altså, alt i alt ikke verdens bedste start.

Derudover undrer vi os noget over at vi skal tage stilling til hvor alle afløb, vandhaner mm. skal sidde allerede nu, uden at have snakket med VVS firmaet. Det vil i vores optik give ret god mening at høre dem om der var noget de kunne anbefale, de ved jo trodsalt mere om det end os andre.

Da jeg kontakter Nikolaj første gang, spørger jeg ham om en forklaring på hvordan det nogensinde kan give mening at vi skal godkende den endelige tegning uden nogensinde at have snakket med dem der har forstand på det, hvortil jeg får at vide at “det plejer at være sådan”, et svar jeg ikke kan bruge til forfærdeligt meget.

Derudover beder vi om at få et afløb i bryggerset, en ændring der åbenbart slet ikke kan lade sig gøre, denne gang med svaret “det laver de ikke længere.” Jeg er da klar over det ikke er gratis, men jeg kan ikke engang få en pris på det, svaret er bare “det laver vi ikke mere”. 

Vi har jo ikke rigtig andre muligheder end at acceptere det, men igen må jeg erkende at jeg synes det vi indtil nu har oplevet efter underskriften er skuffende.

D. 19. november modtager vi så igen tegningerne fra Nikolaj, denne gang ser de således ud.

forside_bagside_hus_komplet

Så nu ligner det noget vi kan bruge, det udvendige ser i hvert fald rigtigt ud.

plantegning_svaneparken

Også indvendigt ser det nu korrekt ud, så vi begynder da absolut at nærme os.

Men en nærmere sammenligning af de to huse viser nu alligevel en forskel.
sammenligning_hus

Hvad der falder os i øjnene her, er at den murede overlægger over vinduet, nu pludseligt ikke er muret længere, men blot består af en træbjælke. Igen udfordrer vi derfor Nikolaj på forskellen, hvortil han kommer med et i min verden voldsomt provokerende svar. svar var “det giver en merpris!”. Siden vi bad om at køkken/alrum, identisk med vores eksempelhus, men blot spejlvendt, så kan jeg absolut ikke se at vi skal til at betale mere, for at få det som vi har bedt om en pris på. Og her var vi faktisk så langt, at jeg sendte spørgsmålet videre til vores advokat som her gav os helt ret. Grundet det i min verden provokerende svar kontaktede jeg Søren, og bad ham om at træde ind, da jeg efterhånden var ved at nå min grænse for hvad jeg gad står model til.

Efter en del diskussion med Nikolaj har vi dog valgt at beholde overlæggeren, da han efterfølgende kom frem til en forklaring om at de havde fundet ud af det ikke kunne holde i længden, og ville kræve at vi fjernede et vindue. En forklaring om manglende holdbarhed kan jeg leve med, men en forklaring om merpris for noget som er aftalt er helt uacceptabelt.

Så vi er nu kommet så langt at vi har godkendt tegningerne og fået den underskrevne kontrakt fra Preben Jørgensen Huse underskrevet retur.

Nu håber vi så at det giver færre problemer i resten af tiden med byggeriet, end det vi har oplevet her.

Underskriften af entreprisekontrakten

Vi lavede tilbage i oktober en aftale med Preben Jørgensen Huse om at målet var at indgå en aftale med dem inden starten af november.

Jeg vil her prøve at beskrive hvad vi alt gik igennem, og hvad vi har lært af den seneste måned, får den har til tider været lettere hektisk op til underskriften.

Lad mig starte med at sige at vi har været heldige, og uheldige at have så mange ekstra personer ind over vores kontrakt, for alle har en mening til hvad der skal indgå i den, og hvad der ikke skal. vi har derfor stået i en situation hvor vi havde følgende parter som skulle blive enige.

1) Os selv
2) Banken
3) Advokaten
4) Byggetilsynet
5) Preben Jørgensen Huse

Grundet så mange mennesker var ind over, endte vi med at have en konstellation hvor Advokaten havde kontakten til Preben Jørgensen Huse, og vi havde så selv kontakten til banken og Byggetilsynet og naturligvis advokaten. Dette gjorde at der var ret mange led med inde over og mange holdninger at overveje.

I hele den her oplevelse var banken den mest fredelige, de havde nogle holdninger om hvordan de mente det skulle fungere, og som de fortalte os på et møde, men derefter havde de nok at gøre med at få vores lån til grunden klar.

Advokaten havde en hel del punkter til Preben Jørgensen Huse, hvoraf de to parter var uenige om en række af dem, men da de to parter kendte hinanden fra tidligere, vidste vi på forhånd hvad Preben Jørgensen Huse sandsynligvis ville gå med til, og hvad de ikke ville.

Byggetilsynet havde ligesom advokaten ret mange punkter, hvoraf en del var dubletter i forhold til hvad advokaten allerede havde nævnt, men en række var også nogle meget relevante punkter at få med.

Vi har i forbindelse med advokat jagten talt med en del advokater, og fælles for dem alle er, at de er enige om at Preben Jørgensen Huse, ikke er særlig gode til at lave kontrakter, men på samme tid siger de samstemmende at de til gengæld kan finde ud af at bygge huse, og at det de leverer er i en fornuftig kvalitet. Men derfor vil vores anbefaling altid være at få en advokat med ind over, det bør man naturligvis altid have, men specielt når det er Preben Jørgensen Huse man taler med, netop fordi deres kontrakter ikke er videre fantastiske.

© 2024 Svaneparken 46

Tema af Anders NorenOp ↑