Tømrerne har været godt igang igen i dag, de er faktisk kommet så langt, at de nu ser ud til at være færdige med forberedelsen til at ligge tagsten på.
Det kan sagtens være, jeg er farvet fordi det er vores hus vi kigger på, men jeg synes virkelig det begynder at ligne noget nu, men det kan i jo selv se herunder. :)
Derudover er vinduerne ankommet, så tømrerne i morgen kan få dem monteret og få huset helt lukket.
Jeg forestiller mig at vi så er ude i at der kun går et par uger før de går igang med at ligge tagsten på huset, så det kan blive helt lukket.
I forbindelse med tømrerne blev færdige, efterlod de sig også lidt affald :) Er utrolig så meget træ der bliver brugt på et hus.
Bemærk: dette er skrevet den 17/05-2016, Men da der desværre er nogle som går og stjæler vinduer fra byggepladserne, vil jeg ikke have den information op på bloggen og ligge før de er monteret.
Vi har igennem noget tid tænkt på hvilke hårde hvidevarer vi ønskede i vores kommende hus.
En af de ting vi har tænkt rigtig meget over, er hvor vi vil købe dem henne, for som udgangspunkt er grundreglen at det ikke kan betale sig at købe ved eletrikeren, da de ikke kan være med på prisen, men på den anden side skal vi ud og købe dem ved en hvidevarer forretning, og så selv stå for monteringen (eller betale dem for det samme).
Vi er stadig i forhandling med både Ølholm El samt 3 andre, så hvad vi ender med kommer der et separat blog post omkring.
Det jeg primært vil tale om her, er hvilke hvidevarer vi har kig på, og i hvilket pris område vi ligger i forbindelse med hvidevarer, igen er der tale om online priser, der er altså ingen af de priser vi har fået forhandlet os frem til som bliver skrevet i dette blog indlæg.
Vores strategi til at finde hvidevarerne har været ret simpel, vi har taget en aften ud af kalenderen, og brugt den på at læse om hvad andre anbefaler, derefter har vi lavet et excel ark, hvori alle de kategorier vi skulle have købt noget til var listet, og så var det bare om at finde hvad vi ville have. listen kommer her.
Funktioner:
– Automatisk selvrens med pyrolyse – enkelt og nemt.
– Stegetermometer
– SoftClose – dæmpet lukning af ovnlågen, soft opening
– Teleskopudtræk
– Fronttemperatur maks. 30 °C
– Ovnrum på 71 liter
Vi valgte egentlig at vi ville have en ovn med både pyrolyse og mulighed for stegetermometer, og så var det bare at se hvad der var på markedet, vi endte ud med Bosch fordi de får gode vurderinger på nettet, ligesom prisen lå i et niveau hvor vi stadig kunne være med. Derudover passer ovnen til køkkenet, som i den væg hvor den skal sidde bliver sort, men med grå “kanter”, ovnen bør derfor passe ret fint ind.
Kogeplade
Siemens EH875MP17E
Funktioner
– Induktions koge zoner
– 1 flexindution kogezone 40 x 21 cm – den kan bruges som én eller 2 seperate zoner
– Gryderegistrering
Kogepladen er taget lidt ud fra nogle få krav. Den skulle være induktion, og have det store kogefelt i venstre side, derudover skulle den være 80 cm. i bredden
Emhætte
Thermex Perpignan
Funktioner:
– Intern motor
– 900 mm bred
– Skrå
Krav til emhætten var forholdsvis små, og denne levede op til kravene, og blev anbefalet af vores elektriker. Vores krav var bredden, samt at den har den skrå form, hvor den ikke gå direkte ud fra væggen. Der er primært 2 grunde, den første er at vi synes det ser godt ud, men derudover betyder det at Martin kan stå og lave mad, uden den kommer i vejen konstant
Opvaskemaskine
Siemens SN65M046EU
Funktioner:
– Integrerbar
– Stille under drift
– Energi Effekt
Vores krav til opvaskemaskine er egentlig ret små, den skal være integrer bar, så energi effektiv som mulig, og så vil vi gerne kunne se en eller anden form for status på hvornår den er færdig. Alle disse krav levede Siemens opvaskemaskinen op til, så det var den vi gik videre med.
Køleskab
Siemens KI81RAF30
Funktioner:
– Integrerbart
– Fuld størrelse, ingen indbygget fryser
– Støjsvagt
– Energi effektivt
– Hydry Fresh Skuffer
Primære årsager for valget var egentlig støjniveau, energi forbruget og så den detalje at vi har hørt meget godt omkring de skuffer i bunden, som skulle kunne forlænge holdbarheden på frugt og grønt.
Fryseskab
Siemens GI38NP60
Funktioner:
– Integrerbart
– Fuld størrelse
– Støjsvagt
– Energi Effektivt
– Ingen afrimning
Der er ikke så meget at sige, den skal naturligvis passe ind, dvs. kunne åbne modsat køleskabet. Derudover var det er et krav at det er støjsvagt, og ikke har behov for afrimning.
Vaskemaskine
Bosch WAY32899SN
Funktioner
– 9 kg
– Energi effektiv (30% bedre end A+++)
– Auto dosering
– 10 års garanti
– Stille drift
Noget af det vi har lagt vægt på, er mængden af vasketøj, jo mere vi kan smide efter den af gangen, jo færre vaske. Så en af de primære ting vi har kigget på var antallet af kg på vask. Som i det her tilfælde er 9 kg på vask. Derudover er den energi effektiv og skulle være stille under drift. Om vi kommer til at bruge auto dosering må tiden vise. Og så gør det jo heller ikke noget at vaske maskine og tørretumbler passer sammen i designet.
Tørretumbler
Bosch WTY87859SN
Funktioner
– 9 kg
– Energi effekt
– kondenstørrertumbler med tilslutning til afløb
– Stille drift
Igen har vi lagt vægt på mængden af vasketøj, når vi kan vaske 9 kg. så giver det jo ret god mening at vi kan tørre samme mængde. Derudover er energi effektivitet og støj et par andre parametre. Noget af det vi har haft mest fokus på ved tørre tumbleren er muligheden for at tilslutte den til et afløb så vi ikke skal tømme kondens skuffen efter hver vask
Så blev det tid til et indlæg mere på bloggen, jeg beklager at der har været lidt af en tørkeperiode, men der har bare været rigtig mange ting at holde styr på den sidste måned.
Men vi starter ved banken.
Som vi fortalte om i det tidligere indlæg, så var vi i forhandlinger med Nordea og Sydbank sidst i Oktober måned. Vi var ret hårdt pressede af tiden, da vi stod med en grundfinansiering som skulle på plads senest d. 15. november 2015.
Men enden af det er blevet, at vi har valgt at skifte bank til Nordea.
Grunden kom vi jo delvist ind på i vores sidste blogpost bank fra banken, men jeg vil lige komme med endelige begrundelse her, for begge banker havde deres svage og stærke sider.
Sydbank Positivt
*) Tilbød de laveste renter
*) Vi var allerede kunder ved dem
*) Kunne finansiere alle udgifter til huset, til forholdsvis lave renter
Negativt
*) Var mindre fleksible i forhold til låne typer
*)Gav ikke mulighed for en kassekredit i huset
*) Krævede en separat budget, opsparings og forbrugskonto
*) Var svære at få alle udgifter i forbindelse med lån stiftelse ud af
Nordea
Positivt
*) Giver mulighed for at have 2 konti, en til lån, opsparing og budget, og en til forbrug
*) Grundet ovenstående lån betyder det at vi altid har muligheden for at trække de penge vi har betalt ind til bankgælden ud igen, vi behøver derfor ikke en separat opsparing
*) Rigtig god behandling og introforløb med byggerådgiver mm.
*) Kom med en god og overskuelig oversigt over alle udgifter forbundet til huset
Negativt
*) Dyrere renter
*) Vi skulle flytte bank
*) Tilbyder kun at alle byggeomkostninger udover entreprenør skal finansieres via et forholdsvist højt forrentet lån (9%)
Det udslagsgivende punkt, og det punkt som Nordea vandt på, var muligheden for at vi kunne få en kassekredit i huset. Ikke fordi vi gerne vil trække penge ud af huset igen, men fordi det giver os mulighed for at nedbringe gælden i huset med alt hvad vi tjener, og kommer der så nogle udgifter vi skal bruge penge til, så har vi mulighed for at trække dem ud igen, uden nogen reél udgift (udover renter.)
Eller for at forklare det på en anden måde. Hvis vi blev i Sydbank, så skulle vi have én budget konto som gav (fiktive rente satser!) 0,025% i rente, en opsparingskonto som også gav 0,025% og så et lån til 7%. Vi ville derfor være tvunget til at have en opsparing og budget konto stående, så vi kunne have 30-40.000,- stående, til 0,025% i rente, imens vi ville skulle betale 7% af boliglånet.
Ved Nordea har vi til det samme 2 konti, den ene koster (vi holder os i de samme rentesatser) 7% for hele beløbet, den anden giver 7% i renter for de penge der står der. Lige pludseligt betyder det at den opsparing vi alligevel vil have stående rent faktisk giver os en rigtig fornuftig rentesats, som svarer til det vi ellers ville skulle betale. Altså i det her tilfælde et overskud på 6,76% på vores opsparing i forhold til Sydbank.
Sydbank tabte derfor på den manglende fleksibilitet.
Som overskriften siger, så ligger vi lige nu i en større dialog med vores 2 kandidater til vores fremtidige bank.
Vi kommer i den her blogpost ikke ind på konkrete rente satser, da vi stadig er i forhandling med de to banker.
Lad os starte fra en ende af. Vi har som nævnt i en tidligere blogpost haft en fod indenfor ved to banker. Hvorfor har vi så det? Jo, det har vi fordi vi egentlig ville vente til vi byggeriet var næsten færdig med at beslutte os til hvilken bank vi skal benytte.
Vi valgte i den forbindelse at snakke med Sydbank som er vores nuværende og faste bank, omkring hvordan vi skulle finansiere grunden. De forhold de tilbød os var fra vores synspunkt fair, og vi var egentlig fast besluttet på at vi kørte første del af projektet igennem med Sydbank som samarbejdspartner.
Desværre har vi her ramt en lidt uheldig udvikling, da vi har haft nogle problemer med at få informationer, omkring de gebyrer der løber på lånet fra Sydbank ud af dem. Derudover har vi ventet ret længe på at få en pris på hvad det skal koste at lave en bankgaranti på lånet. Vi valgte derfor at tage et smut over til Nordea, med henblik på at skrotte Sydbank, og så flytte vores lån til grunden mm. herover.
Det møde er faktisk et møde som overraskede os meget positivt. Mødet var ikke med den rådgiver vi ellers har haft kontakt til, men derimod til en Bolig- og Realkreditrådgiver som vidste stort set alt der var at vide om byggeri. Så det at få snakket hele projektet igennem med hende var faktisk en rigtig positiv oplevelse.
Efter mødet med Nordea tog jeg igen fat i Sydbank, og her fik vi en god snak med vores rådgiver omkring hvad jeg mente vi endnu ikke havde fået fra dem. Samtalen havde jeg med vores rådgiver Torsdag klokken 15:47, og alle priser fik jeg på mail fra ham klokken 18:35. Dette gjorde at vi nu rent faktisk kunne sammenligne tilbudene fra Nordea og Sydbank 1:1 over for hinanden.
Dette gør, at de langt hen af vejen ligger meget tæt på hinanden, men lige på et punkt var der alligevel en mærkbar forskel, og den forskel er på bank garantien. Lad mig komme med de konkrete tal, bare lige på det her ene punkt.
Nordea = 700,- for at lave en bankgaranti på lige under 1.800.000,- Sydbank = ca. 17.000 for at lave en bankgaranti på samme beløb, altså 1.800.000,-
Og hvor kommer så forskellen? Jo, forskellen kommer på at Nordea har lavet en fast pris, altså de 700,- hvorimod Sydbank egentlig tager sig betalt for bankgarantien, som om det var et lån. Prisen vi har fået fra dem er derfor en startpris på 3.000,- for overhovedet at komme igang, herefter skal vi betale 1.5% rente p.a. af pengene, faktisk ligesom hvis vi havde lånt dem fra banken. Det giver ca. en pris på 14.000,- alene i renter over bygge perioden. Altså en samlet pris på 17.000,-
Sydbank er blevet meddelt, at vi ganske enkelt ikke kan forsvare at betale en merpris på 16.000,- for det samme produkt, så de er nu sendt i tænkeboks om de rent faktisk er interesseret i at forblive vores bank fremover, eller om vi skal søge videre og så bare benytte Nordea fremover.
Så hvad er læren så af ovenstående? Jo, den er at man ALTID! skal undersøge markedet for banker. Vi har et super godt forhold til vores nuværende rådgiver i Sydbank, men hvor mange penge er det forhold værd? Rådgiveren i Nordea virker jo også ret flink, og jeg er sikker på vi nok skal få et rigtig godt forhold til hende også hvis vi vælger at gå den vej.