Vi har fået en del spørgsmål ind, omkring byggeaffald, og hvad man skal forvente ved selv at rydde op.

Så dette indlæg bliver dedikeret til lidt hurtig forklaring, og vores erfaring med dette, indtil nu.

Vores erfaring indtil nu, er egentlig at det ikke har været specielt slemt, den værste del var faktisk da murerne var igang, for dels laver de meget affald i form af sten og mørtel, men derudover smider de det hele i én bunke, det kan ses herunder.

20160421_162704

Da dette billede blev taget, har jeg allerede fjernet største delen af bunken, og som det kan ses ligger det i én stor bunke. Vi valgte at vente til de næsten var færdige med at rydde op, det tog derfor det meste af en uge, med 2-3 læs per dag efter fyraften med en normal hjemmetrailer (500 kg, NL350 kg) dog med “lidt” overlæs på, da det vejer voldsomt meget.

Et billede fra 2 dage tidligere

20160419_163639

Når murerne er færdige er det begrænset hvor meget affald der kommer.

Da tømrerne og elektrikerne dukkede op på pladsen har vi lavet en aftale med dem, om at de smider affaldet direkte i vores trailer, og vi så bare tømmer den. Normalt kan vi nøjes med at gøre det 1-2 gange om ugen, andre gange får de den fyldt på én dag, eks. da de gik igang med at isolere loftet.

20160513_170622

Men som det kan ses, har de bare smidt det overskydende affald op af traileren, så det var ret let at smide i traileren og tømme det.

Så skal man finde nogle penge i sit budget, og vil man bruge nogle aftener på at rydde lidt op, og har man en trailer, så er der ikke voldsomt meget arbejde forbundet med det, men det tager lidt aftener engang imellem.

Til de af jer, som spørger hvor meget vi sparer, så må jeg melde pas, vi har ikke bedt om en pris på oprydning, og ved det derfor ikke.