Som overskriften siger, så ligger vi lige nu i en større dialog med vores 2 kandidater til vores fremtidige bank.
Vi kommer i den her blogpost ikke ind på konkrete rente satser, da vi stadig er i forhandling med de to banker.
Lad os starte fra en ende af. Vi har som nævnt i en tidligere blogpost haft en fod indenfor ved to banker. Hvorfor har vi så det? Jo, det har vi fordi vi egentlig ville vente til vi byggeriet var næsten færdig med at beslutte os til hvilken bank vi skal benytte.
Vi valgte i den forbindelse at snakke med Sydbank som er vores nuværende og faste bank, omkring hvordan vi skulle finansiere grunden. De forhold de tilbød os var fra vores synspunkt fair, og vi var egentlig fast besluttet på at vi kørte første del af projektet igennem med Sydbank som samarbejdspartner.
Desværre har vi her ramt en lidt uheldig udvikling, da vi har haft nogle problemer med at få informationer, omkring de gebyrer der løber på lånet fra Sydbank ud af dem. Derudover har vi ventet ret længe på at få en pris på hvad det skal koste at lave en bankgaranti på lånet. Vi valgte derfor at tage et smut over til Nordea, med henblik på at skrotte Sydbank, og så flytte vores lån til grunden mm. herover.
Det møde er faktisk et møde som overraskede os meget positivt. Mødet var ikke med den rådgiver vi ellers har haft kontakt til, men derimod til en Bolig- og Realkreditrådgiver som vidste stort set alt der var at vide om byggeri. Så det at få snakket hele projektet igennem med hende var faktisk en rigtig positiv oplevelse.
Efter mødet med Nordea tog jeg igen fat i Sydbank, og her fik vi en god snak med vores rådgiver omkring hvad jeg mente vi endnu ikke havde fået fra dem. Samtalen havde jeg med vores rådgiver Torsdag klokken 15:47, og alle priser fik jeg på mail fra ham klokken 18:35. Dette gjorde at vi nu rent faktisk kunne sammenligne tilbudene fra Nordea og Sydbank 1:1 over for hinanden.
Dette gør, at de langt hen af vejen ligger meget tæt på hinanden, men lige på et punkt var der alligevel en mærkbar forskel, og den forskel er på bank garantien. Lad mig komme med de konkrete tal, bare lige på det her ene punkt.
Nordea = 700,- for at lave en bankgaranti på lige under 1.800.000,-
Sydbank = ca. 17.000 for at lave en bankgaranti på samme beløb, altså 1.800.000,-
Og hvor kommer så forskellen? Jo, forskellen kommer på at Nordea har lavet en fast pris, altså de 700,- hvorimod Sydbank egentlig tager sig betalt for bankgarantien, som om det var et lån. Prisen vi har fået fra dem er derfor en startpris på 3.000,- for overhovedet at komme igang, herefter skal vi betale 1.5% rente p.a. af pengene, faktisk ligesom hvis vi havde lånt dem fra banken. Det giver ca. en pris på 14.000,- alene i renter over bygge perioden. Altså en samlet pris på 17.000,-
Sydbank er blevet meddelt, at vi ganske enkelt ikke kan forsvare at betale en merpris på 16.000,- for det samme produkt, så de er nu sendt i tænkeboks om de rent faktisk er interesseret i at forblive vores bank fremover, eller om vi skal søge videre og så bare benytte Nordea fremover.
Så hvad er læren så af ovenstående? Jo, den er at man ALTID! skal undersøge markedet for banker. Vi har et super godt forhold til vores nuværende rådgiver i Sydbank, men hvor mange penge er det forhold værd? Rådgiveren i Nordea virker jo også ret flink, og jeg er sikker på vi nok skal få et rigtig godt forhold til hende også hvis vi vælger at gå den vej.
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.